Zum Inhalt springen

🔥 Sommerschlussverkauf - bis zu 50% Rabatt

Recipes

Crêpes Suzette

Crêpes Suzette

Sådan gør du Trin 1 Rør sukker og appelsinskal godt sammen med smørret. Hæld forsigtigt saften fra 1 appelsin og 2 spsk. Cointreau i blandingen, mens du hele tiden rører rundt. Stil blandingen i køleskabet og lad den sætte sig. Dette appelsinsmør udgør basen til Suzette-saucen. Trin 2 Bland mælk, æg, sukker, 1 spsk. Cointreau og mel i en skål. Smelt de 20 g smør, og hæld det i blandingen. Rør rundt, indtil du har en jævn dej. Trin 3 Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og rør dem ud i dejen. Tilsæt en knivspids salt. Tilbered gyldne, helt tynde crêpes. Trin 4 Smelt en teskefuld appelsinsmør på en pandekagepande ved middelhøj varme. Læg en crêpe på panden, og sørg for, at den er smurt godt ind i appelsinsmør. Fold den på midten og derefter på midten igen, så du får en trekantet form. Gentag dette med yderligere tre crêpes, indtil du har fire foldede crêpes på panden. Trin 5 Lad de fire crêpes karamellisere et par minutter. Imens skal du varme 4 spsk. Cointreau i en lille kasserolle, hælde det over dine crêpes og sætte ild til – husk at slukke emhætten først! Hæld en smule frisk appelsinsaft over dine crêpes, og servér dem med det samme.

Erfahren Sie mehr
Caponata med mynte og persille

Caponata med mynte og persille

Sådan gør du Trin 1 Skær auberginerne ud i 2 cm store tern. Drys dem med salt, og lad saltet suge væsken fra auberginerne i ca. 30 minutter. Skyl auberginerne og dup dem med køkkenrulle. Trin 2 Varm 1 spsk. jordnøddeolie på en pande. Svits løg, bladselleri og hvidløg, indtil det er gennemsigtigt. Tilsæt de grofthakkede tomater, og lad saucen reducere i 5 minutter. Trin 3 Tilsæt sukker, balsamicoeddike, rosiner, kapers og oliven. Lad retten simre i yderligere 5 minutter. Trin 4 Tag en anden pande, og varm 1 spsk. jordnøddeolie. Steg auberginerne i tern i 5 minutter, indtil de er gyldne. Bland auberginerne i tomatsaucen, og lad retten simre igen. Smag til med salt og peber. Trin 5 Lige inden servering blandes den bredbladede persille og mynte i caponataen. Kan serveres både kold og varm!

Erfahren Sie mehr
Blomkålsbøffer

Blomkålsbøffer

Sådan gør du Trin 1 Forvarm ovnen til 220 grader. Skær blomkålen over på midten og lav 2 tykke "bøffer". De resterende buketter hakkes groft. Trin 2 Bag de resterende buketter i ovnen sammen med 1 spsk. smeltet smør eller kokosolie, 1 spsk. krydderiblanding, havsalt, peber og de to store håndfulde kikærter i 15-20 minutter. Tilsæt de hakkede blomkålsblade halvvejs, og bland det hele sammen. Trin 3 Smelt den resterende smør eller kokosolie på en stor stegepande. Steg bøfferne i 2 minutter på hver side, og tilsæt derefter resten af krydderiblandingen. Vend forsigtigt bøfferne igen, så de får krydderi på begge sider. Tilbered dem i yderligere 2 minutter, indtil de lige præcis er møre. Trin 4 Hak rødkålen fint, bland alle ingredienserne til kålsalaten i en mellemstor skål, og smag til. Blend ganske kort ingredienserne til den grønne hummus sammen med den friske persille og koriander og resten af de drænede kikærter. Smag til med salt og peber. Trin 5 Fordel den grønne hummus på to tallerkener. Læg den varme blomkålsbøf og de bagte buketter ovenpå, og servér kålsalaten som topping eller garniture.

Erfahren Sie mehr
Belgisk stuvning

Belgisk stuvning

Sådan gør du Trin 1 Brun kødet i 2 spsk. smør – uden at røre rundt – ca. 3 minutter på hver side. Læg det brunede kød på en separat tallerken. Trin 2 Put de resterende 2 spsk. smør i gryden, og skru ned til middelhøj varme. Tilsæt løg og 1/2 tsk. salt. Steges i ca. 15 minutter, indtil løgene er brunede. Trin 3 Tilsæt mel, og rør rundt i ca. 2 minutter, indtil løgene er dækket med et jævnt lag, og melet er let brunet. Trin 4 Rør bouillon, øl, timian, laurbærblade og det brunede oksekød i, og smag til med salt og peber. Skru op for varmen, og bring retten i kog. Skru derefter ned til lav varme, og lad retten simre i yderligere 2 timer, indtil kødet er mørt. Trin 5 Rør rundt en gang imellem. Når der er ca. en halv time tilbage af tilberedningstiden, tilsættes sennep og brun farin. Tag timian og laurbærblade op af gryden. Smag til med salt og peber, og servér retten med pandestegte pommes frites.

Erfahren Sie mehr
Bananbrød med nødder

Bananbrød med nødder

Sådan gør du Trin 1 Forvarm ovnen til 175 grader. Trin 2 Mos de modne bananer til en nogenlunde jævn masse. Gå i gang med at lave dejen i en separat skål. Tip: Hvis du kan vente så længe, bør du først bruge bananerne, når de er helt mørke og næsten sorte. Jo mørkere de er, desto mere fugt, sødme og smag får din kage. Trin 3 Rør det smeltede eller bløde smør og brun farin sammen til en jævn masse i en stor skål. Tilsæt æggene, og pisk dejen jævn. Tilsæt mælken, og rør den godt ind i dejen. Tilsæt de mosede bananer, og bland dem godt sammen med resten af dejen. Tilsæt mel, kanel, bagepulver og salt, og rør forsigtigt dejen sammen. Der må godt være bananklumper! Tip: Tilsæt ikke for mange bananer, da det kan gøre dejen alt for fugtig og kompakt. Trin 4 Vend forsigtigt chokoladespånerne (gem ca. 1 dl til topping) og pekannødderne i. Trin 5 Hæld dejen på en stegepande, der kan gå i ovnen, udjævn den, og pynt med nogle bananskiver og de resterende chokoladespåner og pekannødder. Trin 6 Bag banankagen i 35 minutter, eller indtil du kan stikke en strikkepind/gaffel i kagen, uden at der sidder dejrester på den. Lad banankagen køle af i 10-20 minutter, inden du flytter den over på en rist og skærer den ud. Tip: Skal du have kagen ud af panden? Når du bruger en GreenPan, glider din kage heldigvis nemt ud. Ved at fjerne den fra panden undgår du også, at kagen bliver alt for porøs. Lad den køle af og sætte sig lidt, inden du skærer den ud.

Erfahren Sie mehr
Bagte æg med broccoli og feta

Bagte æg med broccoli og feta

Sådan gør du Trin 1 Forvarm ovnen til 220 grader. Tag en stor, bred stegepande (med ovnsikkert håndtag), og tilsæt broccolien sammen med ca. 4 spsk. kogende vand. Læg låget på og lad det dampe i ca. 2 minutter, eller indtil væsken er absorberet. Trin 2 Fjern låget og saml broccolien i den ene side af panden for at rydde lidt plads. Tilsæt smør/ghee på den ledige plads, og steg hvidløg, forårsløg og krydderiblanding i 45 sekunder, eller indtil hvidløget er blødt, men ikke brunet. Trin 3 Tilsæt en smule havsalt og peber, og rør det hele sammen med broccolien. Lav (så vidt muligt) fire fordybninger på panden, og slå et æg ud i hver fordybning. Trin 4 Drys med salt, og sæt panden i ovnen i ca. 3-5 minutter, indtil hviden lige præcis har sat sig, og blommen stadig er flydende (ELLER læg låget på igen og giv det 3-5 minutter mere, eller indtil hviderne har sat sig). Trin 5 Tag panden ud af ovnen, drys fetaen på, og pres lidt citronsaft ud over broccolien. Drys med chili og krydderurter inden servering.

Erfahren Sie mehr
Amerikanske pandekager med blåbær og ahornsirup

Amerikanske pandekager med blåbær og ahornsirup

Sådan gør du Trin 1 Smelt smørret i en gryde. Hæld kærnemælken i en skål, tilsæt ægget og pisk grundigt. Tilsæt det smeltede smør. Trin 2 Tag en anden skål, og bland melet med bagepulver, salt og vaniljesukker. Pisk melblandingen i væsken lidt ad gangen. Trin 3 Hæld 3/4 af de friske blåbær i dejen. Gem resten af blåbærrene. Trin 4 Varm en pandekagepande ved middelhøj varme. Hæld små øsefulde af dejen på den varme pande, så du får pandekager, der er ca. 10 cm i diameter. Trin 5 Steges 1-2 minutter på hver side. De varme pandekager serveres med de resterende blåbær og ahornsirup.

Erfahren Sie mehr
Focaccia

Focaccia

Sådan gør du Trin 1 Rør gæren ud i den ene halvdel af det lunkne vand og sukkeret ud i den anden. Trin 2 Lav en bunke af melet og saltet på en helt ren overflade eller i en stor skål. Lav en fordybning i midten, og hæld den opløste gær deri. Bland melet sammen med væsken lidt ad gangen, indtil al væsken er absorberet. Hæld derefter den anden halvdel af det lunkne vand i midten, og ælt det resterende mel ind i massen, så du opnår en fugtig dej. Trin 3 Ælt dejen meget grundigt igennem i 5 minutter. Trin 4 Drys mel på dine hænder, og drys også en smule mel oven på dejen. Lav en nogenlunde rund form, og læg dejen på en bageplade. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse et lunt sted. Det tager ca. 40 minutter. Trin 5 Tag den færdighævede dej og bank luften ud af den. Læg den derefter på en overflade, der er drysset med mel, og rul den ud, så dejen er ca. 2,5 cm tyk. Flyt dejen over på en bageplade, der er drysset med mel, og pres den helt ud i hjørnerne, så den dækker pladen. Trin 6 Hæld olivenolie henover, tryk tomater og oliven ned i dejen, og drys med rosmarin. Lav fordybninger i hele dejen med dine fingre. Det giver brødet dets karakteristiske udseende og laver små oliefyldte huller, når brødet bages. Trin 7 Lad brødet hæve til dobbelt størrelse igen. Drys derefter med salt og peber, og sæt det forsigtigt ind i en forvarmet ovn ved 220 grader. Bag brødet i 20 minutter, indtil det er sprødt og gyldent udenpå og blødt indeni.

Erfahren Sie mehr
Albondigas (Spanske kødboller)

Albondigas (Spanske kødboller)

Sådan gør du Trin 1 Rør det hakkede kød sammen med æg, løg, hvidløg og rasp. Tilsæt muskatnød, stødt paprika og salt. Trin 2 Tril farsen til mellemstore kødboller, og steg dem ved middelhøj varme, indtil de er gyldne. Trin 3 Tilsæt løg, bouillon, tomat og rødvin. Smag til med timian. Trin 4 Tilsæt endnu et fed hvidløg til sidst, og lad saucen simre, indtil du har et lækkert resultat. Velbekomme!

Erfahren Sie mehr